Begynder
På holdet arbejdes der videre med de basale grundfærdigheder i vandet. Undervisningen vil være legebetonet, men med begyndende svømmeteknikker på maven og ryggen.
Der arbejdes med forskellige svømmebevægelser i vandet, sikkerhed omkring vand, selvredning, spring fra kanten, dykning, kolbøtter, samt samarbejdsøvelser på tværs af holdet. Der benyttes hjælpemidler som plade og bælte ved behov. Barnet opfordres til at medbringe svømmebriller, undgå dykkermasker, så barnet bliver vant til at få vand i næsen.
Der svømmes på tværs i midten af bassinet (30 min./pr. uge). Alderen på begynderholdet er 5 år og ældre, dvs. børn født i årgang 2019 og ældre. Der vil være tilknyttet en fast ansvarlig instruktør og en hjælpeinstruktør til holdet.
I løbet af sæsonen arbejdes der mod:
- At barnet får kendskab til crawl og rygcrawl, og kan svømme det på kortere distancer
- At barnet kan hoppe i fra kanten og selv komme tilbage til kanten uden hjælpemidler
- At barnet kan lave forlæns kolbøtter i vandet
- At barnet kan lave delfinbevægelser i vandet
- At barnet kan kravle op og balancere på flydende redskaber i vandet
- At barnet kan bevæge sig i vandet uden bælte
Nyheder
Kalender
Kontaktpersoner
Tilmeld hold
Herunder kan du se hvilket hold, der passer bedst til dit barn.