Øvede/Teenhold
ØVET:
På holdet arbejdes der videre med de fire forskellige svømmestilarter. Børnene vil blive præsenteret for de tekniske elementer der indgår i stilarterne samt øve den korrekte vejrtrækning. I undervisningen indgår der dykning på forskellige dybder, udspring fra kanten og skammel, vandtrædning, boldspil i vandet, livredningsfærdigheder og forskellige samarbejdsøveler på tværs af holdet. Barnet opfordres til at medbringe svømmebriller.
Der svømmes på langs af bassinet (25m) (30 eller 60 min./uge), og undervisningen foregår uden hjælpemidler. Der vil desuden være mulighed for at deltage i svømmestævner i løbet af sæsonen. Alderen på øvede er 7 år og ældre, dvs. børn født i årgang 2017 og ældre. Der vil være tilknyttet en fast ansvarlig instruktør til holdet.
I løbet af sæsonen arbejdes der mod:
- At barnet kan svømme sammensat brystsvømning
- At barnet kan træde vande på stedet
- At barnet kan lave startspring fra skamlerne
- At barnet kan dykke efter genstande på den dybe ende
- At barnet kender færdigheder inden for basal livredning
- At barnet kan udføre en saltovending i crawl
TEENHOLD:
Teenholdet henvender sig til den øvede svømmer på cirka 13-16 år, som gerne vil prøve kræfter med forskellige discipliner i vandet.
Holdet er et nyt koncept, som henvender sig til de ældre børnesvømmere, som bare gerne vil svømme og have det sjovt, uden nødvendigvis at dyrke konkurrencedelen af svømmesporten. Svømmere og trænere udvikler sammen indholdet på holdet i løbet af sæsonen, men eksempler kunne være forskellige forløb med vandpolo, udspring, vand gymnastik, kunstsvømning og livredning, hvor der vil være fokus på forskellige færdigheder i vandet. Der vil løbende være fokus på forskellige samarbejdsøvelser samt et godt sammenhold på tværs af holdet og de andre hold i denne aldersgruppe.
Holdet træner på langs af bassinet (25m), og henvender sig til dig der kan svømme 100m crawl uden pauser og hjælpemidler. Der vil være en instruktør tilknyttet holdet.
Nyheder
Kalender
Kontaktpersoner
Tilmeld hold
Herunder kan du se hvilket hold, der passer bedst til dit barn.